Et in Arcadia ego/ Klippestiernes Land / udstilles i perioden 05.- 28. August 2022 / Stadens Museum /
Christiania / Åbningstider: tirs.- søn. Kl. 14-19
Fernisering grundet sommerferie først fredag d. 12. august Kl. 16-19Baggrund / Expedition til Hindu Kush / Lennart Edelberg
Udstillingens værker afbilder altre, selvbyggerhuse, broer og kultsteder med det grå klippelandskab som
baggrund. Jeg beskriver gennem store papirmalerier fragmenter fra min rejse gennem Klippestiernes Land,
på en ekspedition til et isoleret folkeslag i Hindu Kush, bjergkæden mellem Afghanistan og Pakistan.
Klippestiernes Land fremstod som et pastoralt Arcadia, hvor dalenes renfærdige, førindustrialiserede natur
er blevet et fremtrædende element i visningen – så fremtrædende at flere af papirværkerne bærer titlen
’Alter for Spinozas Gud’.
Bjergboerne hér var endnu animister og havde været isoleret i de ufremkommelige bjerge siden de
indoeuropæiske folkevandringer, længe før vor tidsregning. Det oplevedes som at besøge skandinavisk
bronzealder. Et kulturchok og en tidsrejse.
Værkerne er desuden initieret af mødet i 2010 med bogen ’Nuristan Buildings’ (1984) af Lennart Edelberg,
som har forsket i samme bjergområde.
“Kafirerne, mente man, havde fastholdt ældgamle kulturelle træk, der kunne spores tilbage de ariske stammers
udvandring fra Kaukasus, for mere end 2500 år siden. Dermed tilbød deres livsform et blik ind i den fjerne
europæiske fortid.” Tekst / Moesgaard Museum
At Edelsbergs grundige og byggetekniske bog har betydet meget for mig, skyldes også nogle indviklede
skæbneforhold, angående Borum-Morandi ekspeditionens (hovedsagelig) forsvundne fotodokumentation.
Lennart Edelbergs bog inspirerede mig til at forsøge, i perioden 2010-2020, at male og gengive indtrykkene
fra rejsen gennem Klippestiernes Land og fra vores tabte fotos – i maleserien Kafiristan Works, 15 malerier/
format 195x175cm/ Acryl på lærred 2010-20.
Et in Arcadia ego ’Klippestiernes Land’ er en selvstændig nyfortolkning på papir og et supplement til denne serie.
Fotos fra Kalash Kafiristan venligst stillet til rådighed af Italo Bertolasi, Milano og Nini Morelli, Venezia
Ingrid Borum
Instagram: ingridborum
Ingrid Borum / bog, bl.a. om Kafiristan Expeditionen: ‘A Painters Manual’ 2017
Om Stadens Museum
Stadens Museum for Kunst, er beliggende i Loppebygningen mellem Christianias to hovedindgange og besøges af et stort internationalt publikum.
Loppebygningen (langs Prinsessegade) Christiania
Sydområdet 4 A, 2.tv
1440 København K
Tlf.: +45 22240908
stadensmuseumforkunst @ gmail.com
Åbningstider
Tirsdag – Søndag kl.14.00 – 19.00
Mandag lukket.