06. – 28. september 2014 | åbent tir – søn, 14.00 – 19.00
Retrospektiv Udstilling | Stofbilleder – Malerier – Fotos
Kom kære venner!
Jeg folder min sjæl ud med en udstilling på Gallopperiet i anledning af mine 70 år og 40 års jubilæum.
Reception lørdag, 6. september kl 15.00
Circo del Mondo er et resultat af 40 års arbejde med tekstilkunst, maleri, tegning og fotos. Det er også resultatet af et omfattende dyk dybt ned i min skattekiste, for at finde en rød tråd og en kronologisk historie i mit livs kreative produktion, fremkaldt af mine 70 år og tilfældigvis også af 40 års jubilæum som billedkunstner.
Arbejdet med tekstiler har været en lang rejse, som er slut nu i den form jeg har udøvet hidtil. STOF er som et vildt dyr, der skal tæmmes for at få det til at være som man vil.
Hver billede, i dets lange proces, bliver et spejl af et stykke liv, som ikke kan gentages.
Maleri har altid været mig meget kært og i direkte forbindelse med min sjæl.
Foto har været som et ekstra øje, der vidner verdens unikke øjeblikke og situationer og har for mig en stor historisk værdi.
Min inspiration kom i stor omfang, udover min fantasi, fra de livlige oplevelser og enorme kreative kræfter, der var i kunstnermiljøet rundt omkring mig i 1970´ – 80´ og 90´, specielt på Christianshavn, på Christiania og i Italien.
Derfor reflekterer mine billeder også en tidshistorie.
Circo del Mondo’ betegner symbolsk livet, hvor der er mange historier. Hvert menneske, sine historier, sammenflettet med verdens historier. Scenen skifter ustandseligt, ligesom i cirkus og nye mennesker og dyr dukker op og forsvinder igen.
Luisa Atzeri