6. april – 21. april 2013 | åbent tir – søn, 14.00 – 19.00
Gallopperiet viser i april måned den tjekkiske kunstner Martin Velisek´s drabeligt saftige og humoristiske illustrationer til `Grønlandske Myter og Sagn´, indsamlet af Knud Rasmussen fra 1902-32.
Tjekkiets ambassadør i Danmark, Zdenek Lycka, har sammen med sin kone Viola Lycková oversat Myterne til tjekkisk og Martin Veliseks tegninger indgår i dette bogværk.
Ved udstillingens fernisering lørdag d. 6. april læser den dansk-tjekkiske forfatter og exchristianit Per Smidl et lille udvalg af Myterne på dansk og tjekkisk.
Under receptionen leverer Niels Kuitse og Robert Haasch nogle sæt sange fra deres CD `Kærlighed og Kannibalisme´; `Vi starter ved kanalen på Christianshavn´….. tekster af Kuitse og Vagn Lundbye.
Tegneren Biinia har en ophængning af pølsebakkeskitser og tegner portrætter på stedet og keramiker Helene Jørgensen viser 5 stykker keramik. Alle nævnte kunstnere er grønlandske Christianitter.
Desuden bidrager Jane Lytthans til udstillingen med et udvalg af hendes fine grønlandske Rødhus malerier.
Alle er velkomne når ambassadøren og café Sveik byder på tjekkisk øl.
Fernisering lørdag d. 6. april kl.15-19
Kurator: Ingrid Kiopmanhafn-Borum