07. – 29. juni 2014 | åbent tir – søn, 14.00 – 19.00

Copenhagen Photo Festival

Fernisering lørdag, den 7 juni kl. 15 – 19 / Velkommen !

I juni måned deltager Gallopperiet i Copenhagen Photo Festival med nedenstående, sammensatte udstilling.

[slideshow] Fotos: Joe Steen    SWEET HOME – HOMELESS

Joe Steen har fotograferet hjemløse i mange år og er blevet deres ven. De sender bud efter ham ved særlige lejligheder, så han kan forévige deres fester og bryllupper.

At der findes hjemløse i en skandinavisk velfærdsstat, hvor tryghed er overordentlig højt prioriteret – er en skandale. Dette paradoks påviser Joe Steen gennem sin fotodokumentation af den stressede hjemløse i bybilledet,indfangetsammen med symboler på den tryghed og komfort, der reklameres for i Københavns gader.

Christiania opstod som et resultat af boligmangel. Besatte kondemnerede boliger på Christianshavn blev ryddet af politiet, hvorfor de unge boligløse væltede plankeværket ind til den nærliggende forladte kaserne. Efter 40 års kampe med den danske stat befinder Christiania sig nu i en købssituation. Christianias selvbyggertradition udfordres – idet der skal gøres plads til 200 nybyggere som kan bidrage til at betale købs summen.

Arkitektur: Simon Hjermind Jensen – STRUCTURES FOR NOMADS

Under det kreative arbejde, internationalt og på Christiania, med at skabe billige boligløsninger, 0-energihuse og containerhjem, arbejder opfindere også med det transportable hjemløse-hjem og små boligområder med huse til skæve eksistenser, studerende og andre boligløse.

Sammen med Joe Steens fotoudstilling har vi derfor en visning af arbejder og modeller af arkitekt Simon Hjermind Jensen, shjworks.dk – af billige boliger, såsom Nomade trætelts- projektet.

Disse telte er velegnede dels til billigboliger til studerende f.eks. på tomme byggepladser og dels til midlertidige boliger som f.eks. festival – og turisthostels, hjemløse-SHELTERS til bypladser, samt til hjemløselandsbyer.

Udstillingskoordinator for juni 2014 / Ingrid Kiopmanhafn-Borum

Fotos : Joe Steen

Arkitektur : shjworks.dk / Nomadelandsbyen, Roskilde festival 2013. FIRE SHELTER:01, Sydhavnstippen