CHRISTIANIA 21. til 30. september 2012 | åbent tir – søn, 14.00 – 19.00
http://www.neboisia.net/2012/09/10/uzupio-foto-studija/
Fra d. 21. til d. 30. september har vi besøg af 8 kunstmalere fra Vilnius/Lithauen,
som 30 Christianiakunstnere gæstede med en stor udstilling i vinteren 2012.
Som en opfølgning på vore venskabelige relationer med kunstnersamfundet i
bydelen Uzupis afholder vi et såkaldt ”Plain Air-arrangement”, hvor deltagerne
tegner og maler rundt omkring i Christiania i dagene op til fødselsdagen.
Efterhånden som værkerne bliver færdige, hænger vi op i Gallopperiet og
fredag d. 27. er der fernisering og fest med mad og musik.
Vi håber rigtig mange lokale kunstnere vil deltage i Plain Air-arrangementet.
Du tilmelder dig lørdag d. 22. kl. 14 i Gallopperiet.
Gebyret vil være kr. 250, penge, der vil blive brugt på materialer, bespisning og
turistoplevelser. Vore gæster har småt med egne midler.
Vi forventer, at alle der var med i Vilnius bidrager til vores venners ophold med
indkvartering og/eller økonomi.
En Udstilling om det alternative bysamfund Uzupis i Vilnius, vil blive vist i
Gallopperiets forrum fra lørdag d. 22 september.
Desuden vil der være kroki mandag, tirsdag og torsdag kl. 10:00 – 12:00.
Ta’ godt imod os på gader og stræder, når vi udfolder vore kunstneriske evner.
Med kærlig hilsen
Christiania in ART